Flotte resultater af Holte Atletik til Kronborg Games

Indendørs stævnet Kronborg Games blev lørdag d. 12. marts afholdt af Helsingør Atletik, og Holte Atletik deltog med en pæn flok på 15 aktive.

Kian Hegn Magnussen stillede op i 3-kamp hos de 8-9-årige og gjorde det rigtig fint til sit første stævne med 11.78(60m), 2.33(længde) og 3.18(kugle). Mathias Loubser stillede op i kugle i samme aldersgruppe hvor det blev til en flot sølvmedalje med et stød på 7.04.

Hos de 10-11 årige drenge deltog Adam Gottlieb Andersen i 3-kamp med følgende resultater: 60m:10.73, længde:3.05, kugle:5.96 – flot af Adam som især er god i (bold)kast. Euan Loubser(bror til Mathias) stillede op i kugle hvor han stødte 6.98. Lea Stetkær løb 60m i tiden 10.45 hos de 10-11 årige hvilket rakte til en 8.plads ud af 30 deltagere, selvom Lea ”kun” fylder 10 i år og dermed stiller op i samme aldersgruppe næste år. Lea, Adam og Euan rundede dagen af med en hurtig 6x50m stafet i tiden 53.27

På 60m hos de 12-13 årige piger løb Lisa Sofie Christensen 8.96 – en flot PR med over et halvt sekund. Lisa har været skadet, så det er dejligt at se hende til stævne igen.

Elvira Dohm stillede op til sit første stævne hos de 14-15 årige piger på 60m(9.44) og i længde(3.68) – fine resultater af Elvira som kun har gået til atletik et halvt års tid. Hos de 14-15 årige drenge havde vi 3 hurtige deltagere med på 60m: Emil Schiltmann(8.13), Jeppe Bohr(8.06) og Oliver Nilsson(8.01). Den fjerde dreng(Jakob Schmidt) i kvartetten som vandt bronze ved De Danske Ungdomsmesterskaber på 4 x 200m sidste weekend var desværre blevet syg. Alle 3 endte i A-finalen hvor Jeppe Bohr fik den bedste placering af de 3 hvilket rakte til bronze.

Endelig havde vi et par erfarne højdespringspiger med hos de 16-17 årige, nemlig Isabel Farup og Maja Norlien som gjorde rent bord ved at vinde hhv. guld og sølv. Maja sprang 1.54(ny PR) mens Isabel sprang 1.57.

Tak for god dag i Snekkersten med mange fine resultater – og tak til de dygtige trænere Johanne, Christian og Michael som hjalp de aktive godt igennem øvelserne !

Nu ser vi frem til at vi igen begynder på udendørsstævnerne efter påsken hvor det første større stævne vil være Tårnby Games som finder sted weekenden d. 7-8 Maj i Tårnby: https://amageratletik.dk/taarnby-games/, så husk at sætte kryds i kalenderen.