Den nye bestyrelse i Holte Atletik ønsker at udvikle klubbens og medlemmernes muligheder for at fortælle om de mange gode aktiviteter og tilbud, som er en del af klublivet i Holte Atletik. Konkurrencer, stævner, tilmeldinger, træning – eller blot lidt nyt fra klubbens medlemmer eller bestyrelsen.
Og så vil vi selvfølgelig også benytte lejligheden til at fortælle lidt om klubbens fantastiske historie og muligheder, som en del af lokalsamfundet i Holte og atletikken i Danmark.
Vi håber I tager godt imod den nye www og facebook for Holte Atletik, fortæller om den og deler de gode budskaber, så vi får en dynamisk side og en god dialog.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Holte Atletik