BAC Track Night

07aug2025

Bagsværd Atletik vender tilbage med BAC Track Night på Bagsværd Stadion!
Discipliner: 200m, 400m, 800m, 1500m, 5000m, 4 x 100m, 400m for børn op til og med årgang 2010 og Distance Medley Relay (400m, 1200m, 800m, 1600m).
Pris per start: 120 kr
Tilmeldingsfrist: 4. august kl 23.59
Eftertilmelding er muligt indtil 1,5 time før disciplinstart mod dobbelt startgebyr i sekretariatet. Vi indplacerer eftertilmeldinger, hvor der er plads i felterne. Ellers skriv til Esben Krogh Rasmussen på esben1002@gmail.com.

Foreløbigt tidsskema:
17.30: 200m
17.45: 800m (A-heat først)
18.05: 400m (A-heat først)
18:20: 400m for børn
18.35: 1500m (A-heat først)
19.05: 4 x 100m stafet
19.20: 5000m (A-heat først)
20.45: Distance Medley Relay (400, 1200, 800, 1600m)

Hvis man som pige/kvinde ønsker at klare en eller anden form for krav (EM, VM osv), som kræver, at man løber i et heat udelukkende for kvinder, kontakt da Esben Krogh Rasmussen på esben1002@gmail.com, så tager vi højde for det, når vi inddeler heats.

Det er muligt at tilmelde sig 5000m, hvis man ønsker at bruge ikke-godkendte sko til brug på banen af World Athletics (WA), som er sko med en mellemsålshøjde over 20mm. Der vil blive oprettet separate heats for løbere med WA-godkendte og løbere med ikke-WA-godkendte sko.
Stafethold er gratis, og det er muligt at tilmelde hold på dagen.

 

Link

Grillen er tændt, fadølsanlægget er klar, sodavandene er på køl og der er bestilt solskin og vindstille. Hvad mere kan man ønske?
Vi ses til en hyggelig aften med personlige rekorder og fede konkurrencer!

Bagsværd Stadion

Adresse: Bagsværd Hovedgade 86-90, 2880 Bagsværd, Denmark

Arrangør: Bagsværd Atletik