Skjul side

Nyheder fra klubben

none

Flot medaljehøst til Holte Atletik ved De Danske Mesterskaber for ungdom

Udgivet den 27. september 2020

De unge fra Holte Atletik sluttede udesæsonen 2020 af på flotteste vis ved Danmarksmesterskaberne for ungdom, som er blevet afviklet ved stævner over to weekender for aldersgrupperne 14-15 år og 16-22 år.

Udover en række flotte personlige rekorder til mange af de unge atleter blev det samlet til 5 guld, 4 sølv og 1 bronze til klubbens piger og drenge ved de to DM stævner i hhv. Ålborg og Hvidovre

Af enkeltresultater bør nævnes 19-årige Thomas Jersild Olsen, som blev danmarksmester på 400m distancen, hentede sølv på 200m og bronze på 100m og Sebastian Glyb, som hos de 14-15 årige drenge vandt dobbelt guld på 100 m og 100m hæk.  Marius Hytholm Petersen, som vandt sølv til DM for seniorer i højdespring tidligere på sommeren, blev en suveræn guldvinder hos de 19-årige drenge. Blandt pigerne hentede 17-årige Smilla Hytholm Petersen en sølvmedalje i 3-spring og hos de 14-15 årige piger vandt Isabel Farup guld i højdespring. Desuden kom Holte Atletik på medaljeskamlen med en sølv på 1000m stafet, da Benedicte, Cornelia, Maja og Nora løb 100m, 200m, 300m og 400m – den bedste tid i klubbens historie.

”De fornemme resultater tidligere på året ved inde DMU og nu efter udesæsonen er en følge af det store ungdomsarbejde, som er blevet lagt i klubben de seneste 15 år og som nu er begyndt at bære frugt. Holte Atletik har i dag mange unge talenter, råder over en række dygtige trænere og har gode træningsfaciliteter med et nyrenoveret atletikstadion på Rudegaard som betyder at man kan tilbyde nogle rigtig gode rammer til de børn og unge som dyrker atletik”, udtaler Søren Bisgaard, formand for Holte Atletik.

 

 

Deltagelse ved ordinær generalforsamling for Holte Atletik

Udgivet den 13. april 2020

Holte Atletik afholder ordinær generalforsamling tirsdag 21. april kl. 19-21. Generalforsamlingen afholdes virtuelt via ZOOM. Bestyrelsen inviterer medlemmer og forældre til at deltage ved generalforsamlingen, hvor der udover den ifølge vedtægter faste dagsorden også bliver lejlighed til at drøfte løst og fast om klubben med bestyrelsen. Ønsker man at deltage ved den virtuelle generalforsamling kan man senest mandag 20. april få tilsendt link og password til ZOOM og deltagelse i generalforsamlingen ved at kontakte Mette Olsen på mettejersildolsen@gmail.com.

Mvh Holte Atletiks bestyrelse

 

 

Indstilling af klubtræning

Udgivet den 27. marts 2020

”Holte Atletik Klub bakker fuldt ud op om myndighedernes anbefaling til at indstille al klubtræning og anden aktivitet på Rudegaard Stadion – både indendørs og udendørs – foreløbigt til og med 13. april. Træning bør tilrettelægges som selvtræning eller blot med ens nærmeste. Og med stor afstand til hinanden.  Rudersdal Kommune har sat opslag op på Rudegard, som skal respekteres.

Det kan også oplyses at klubbens træningslejr til Mallorca Athletics Camp, Torrenova i påsken aflyses.”

Opdatering (13. april):

Da regeringen fortsat anbefaler nedrykning vil atletiktræningen fortsat være aflyst frem til 10. Maj.

 Bestyrelsen

 

 

DM ungdom i Skive med rekordstort unge atleter fra Holte Atletik

Udgivet den 25. februar 2020

Weekenden 29. februar og 1. marts vil Holte Atletik være repræsenteret af det største antal unge atleter nogensinde med 17 unge Holte atleter, som stiller op i 30 øvelser ved ungdomsmesterskaberne indendørs i Skive.

Der er gode muligheder for medaljer til Holtes unge atleter i flere af øvelserne – ikke mindst i højdespring, hvor Marius stiller op som ny danmarksmester for mænd.

 

 

GULD TIL Marius og Holte Atletik ved DM

Udgivet den 25. februar 2020

Holte Atletik og Danmark fik ved de danske mesterskaber 2020 indendørs 22. og 23. februar en ny danmarksmester i højdespring for mænd.

Marius Hytholm Petersen forbedrede sin personlige rekord i højdespring med hele 9 cm til 2.09 m og blev en suveræn vinder i mændenes højdespring.

Marius har gennem flere år været fast mand på ungdomslandsholdet, men er nu også øverst på seniorernes podie.

 

 

Fantastisk udesæson 2019 for Holte Atletik

Udgivet den 20. november 2019

Ny klubrangliste for Holte Atletik udendørs 2019 viser atter et fantastisk år for klubbens atleter med flere end 25 nye klubrekorder.

Klubstatistikken viser at klubbens atleter nu har indtaget første pladser i Danmark i 11 discipliner i en aldersklasse og indeholder blandt andet også tilbageblik på højdepunkter fra nogle af sæsonens resultater og stævner.

Stor tak til Klaus Jacob Jensen for atter at have samlet og opsummeret de mange resultater og højdepunkter for klubben og medlemmerne i Klubranglisten 2019. 

Klubranglisten kan ses her

Holte Atletiks pigehold og trænere ved stævnet 8. september på Rudegård Stadion, hvor det blev til en flot tredje plads.

 

 

Super træningstur til Alicante

Udgivet den 22. april 2019

Veloverstået træningslejr i Alicante med mange minder om god træning, fælles oplevelser og hygge.

 

 

Ordinær generalforsamling i Holte Atletik

Udgivet den 2. april 2019

Tirsdag 9. april afholdes generalforsamling med start kl. 19:30 i fællesrummet i Hal 2. Vær med til at præge den positive udvikling i en atletikklub med mange dejlige unge og børn, dygtige trænere og engagerede medlemmer.

Vel mødt! Bestyrelsen.

 

 

God start på året for Holte Atletik ungdom i Ballerup Super Arena

Udgivet den 23. januar 2019

Holte Atletik var godt repræsenteret ved indestævnet for unge 19. og 20. januar i Ballerup Super Arena. Det blev til 1 guldmedalje, 3 sølv og flere personlige rekorder til unge Holte atleter. Gustav var flyvende på 200 m og Isabel, Julie og Sebastian fik sølv i deres discipliner. Thor startede året med ny PR i stangspring.

 

 

Veloverstået udesæson med mange flotte resultater

Udgivet den 13. november 2018

Status over udendørs sæsonen for Holte Atletik 2018 viser fremgang og mange flotte resultater ved stævner. Klaus Jacob Jensen har samlet de mange præstationer i en opdateret statistik på klubranglisten med en oversigt over de bedste resultater for alle i klubben, som har deltaget ved stævner.  Sæsonen har budt på mange personlige rekorder, medaljer og mesterskaber, men også flere bedste tider til statistikken. Godt gået. Husk at checke oversigten, som også har kommentarer og gode fotos fra udesæsonen.

 

 

Ny hjemmeside og Facebook for Holte Atletik

Udgivet den 29. juni 2018

Den nye bestyrelse i Holte Atletik ønsker at udvikle klubbens og medlemmernes muligheder for at fortælle om de mange gode aktiviteter og tilbud, som er en del af klublivet i Holte Atletik. Konkurrencer, stævner, tilmeldinger, træning – eller blot lidt nyt fra klubbens medlemmer eller bestyrelsen.

Og så vil vi selvfølgelig også benytte lejligheden til at fortælle lidt om klubbens fantastiske historie og muligheder, som en del af lokalsamfundet i Holte og atletikken i Danmark.

Vi håber I tager godt imod den nye www og facebook for Holte Atletik, fortæller om den og deler de gode budskaber, så vi får en dynamisk side og en god dialog.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Holte Atletik

 

 

ØST Ungdom

Udgivet den 29. juni 2018

Rammerne var sat på Ballerup Stadion, da der i weekenden 16-17 juni blev afholdt Øst mesterskaberne i Atletik.

Holte stillede med i alt 21 atleter, og kom hjem med en flot høst på 6 guld medaljer, 7 sølv medaljer og 2 bronze. I flere af disciplinerne havde Holte 2 atleter på præmieskamlen samtidig. En rigtig god ungdomsweekend inden de fleste snart går på sommerferie.

Vi har dog et par atleter som skal deltage ved Vârdsungdomsspeelen i Gøteborg i slutningen af juni.

Vi ønsker alle de aktive et stort tillykke med jeres flotte præstationer og held og lykke til dem som skal til Gøteborg.

 

 

Holte atletik  |  © 2018  |  Kontakt os  |  Persondatapolitik

Fra Facebook